Værktøjsfremstilling

3-D produkttegning

På basis af godkendte 3D produkttegninger og tilhørende specifikationer konstrueres produktionsværktøjer.

Afhængig af, hvor komplekst emnet er og hvor stort et antal, der skal produceres, afgøres det hvor avanceret værktøjet skal være, for at sikre en optimal pris på det færdige emne.

Strimmel lay-out

Der udarbejdes et strimmel lay-out som danner baggrund for værktøjet, som kan bestå af op mod 100 forskellige komponenter. For at sikre effektiv vedligeholdelse og hurtig reparation udarbejder vi detailtegninger af hver enkelte komponenter.

Produktionsværktøjer

Vi fremstiller avancerede produktionsværktøjer i eget værktøjsmageri, der er udstyret med en teknologisk avanceret maskinpark. Her arbejdes med tolerancer på typisk 1/100 milimeter og ved trådgnist ned til 1/1000 milimeter.

Stålet bearbejdes i maskiner, der programmeres ud fra filer, der er udarbejdet i afdelingen for værktøjskonstruktion.

Stålet hærdes, og kan nu indgå i værktøjet. Der kan også foretages ydeligere bearbejdning i f.eks CNC-styret bearbejdningscenter eller trådgnister, der ved hjælp af spænding og en 0,25mm tynd messingtråd under vand kan skære gennem det hærdede stål. Vi afprøver alle værktøjer i værktøjsmageriet, og gennemfører en prøveproduktion inden værktøjet endeligt frigives til produktion.

Værktøjerne producerer typisk mellem 100.000 til 200.000 emner inden det indkaldes til vedligeholdelse. Det er med til at sikre, at der aldrig produceres emner med nedslidt værktøj. Det systematiske vedligehold er styret på styktal på det enkelte værktøj i en datatbase.

Fremstillingsprisen på et produktionsværktøj kan være mere end 1 million kroner for de mest avancerede, og de største kan måle op til 1 x 2 meter og veje op til 1,5 ton.