Privatlivspolitik for pn.dk

Senest opdateret: 26-10-2026

1. Dataansvarlig

A/S Peder Nielsen Beslagfabrik er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager via pn.dk.

A/S Peder Nielsen Beslagfabrik
Jacob Petersens Vej 9
9240 Nibe
CVR-nr.: 52081211
Telefon: +45 9645 5656
E-mail: ordre@pn.dk

2. Hvilke oplysninger vi behandler, og hvorfor

Når du kontakter os

Når du skriver via kontaktformularen eller sender en e-mail, behandler vi de oplysninger, du giver os: navn, e-mail, emne og indholdet af din besked. Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse.

Retsgrundlag: Vores legitime interesse i at kunne besvare henvendelser (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f).

Når du bruger vores chat

På hjemmesiden kan du stille spørgsmål til vores AI-chatassistent, som leveres af Userlink. Svarene genereres automatisk ved hjælp af kunstig intelligens og kan indeholde fejl. Vi behandler de oplysninger, du skriver i chatten, for at kunne besvare dine spørgsmål. Skriv derfor ikke følsomme personoplysninger i chatten.

Retsgrundlag: Vores legitime interesse i at kunne besvare spørgsmål om vores produkter (art. 6, stk. 1, litra f).

Når du besøger hjemmesiden

Vores webserver registrerer tekniske oplysninger som IP-adresse og browsertype af hensyn til drift og sikkerhed.

Retsgrundlag: Vores legitime interesse i en sikker og stabil hjemmeside (art. 6, stk. 1, litra f).

Brugen af cookies er beskrevet i afsnit 3.

3. Cookies

Pn.dk bruger cookies. En cookie er en lille tekstfil, som gemmes i din browser, så hjemmesiden kan genkende din enhed.

Vi bruger følgende typer cookies:

  • Nødvendige cookies sørger for, at hjemmesiden fungerer, og husker dit cookievalg. De kræver ikke samtykke.
  • Funktionelle cookies sættes af YouTube, når du afspiller vores monteringsvideoer. Videoerne vises først, når du har givet samtykke.
  • Statistikcookies fra Google Analytics viser os, hvordan hjemmesiden bruges, så vi kan forbedre den.

Funktionelle cookies og statistikcookies sætter vi kun med dit samtykke (art. 6, stk. 1, litra a, og cookiebekendtgørelsen). Du kan se en oversigt over de enkelte cookies, deres formål og varighed og ændre eller trække dit samtykke tilbage når som helst ved at klikke på cookie-ikonet nederst på siden.

4. Hvem vi deler oplysningerne med

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi deler dem kun, når det er nødvendigt, med:

  • leverandører, der hjælper os med drift af hjemmeside, IT og e-mail. Webhosting: Simply.com A/S, webbureau: Advice360. De behandler kun oplysningerne efter vores instruks og på grundlag af en databehandleraftale
  • Userlink, som leverer vores chatassistent. Oplysningerne behandles og opbevares på servere i EU (Finland, Tyskland og Irland). Det sker på grundlag af en databehandleraftale
  • Google (YouTube og Google Analytics), hvis du har givet samtykke til funktionelle cookies eller statistikcookies

5. Overførsel til lande uden for EU/EØS

Google kan overføre oplysninger til USA. Overførslen sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework, som Google er certificeret under, og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Chatsamtaler via vores chatassistent behandles og opbevares udelukkende på servere i EU og overføres ikke til lande uden for EU/EØS.

6. Hvor længe vi gemmer oplysningerne

  • Henvendelser via kontaktformular og e-mail: 24 måneder efter sagen er afsluttet.
  • Chatsamtaler: [12 måneder].
  • Cookies: se oversigten i cookie-banneret.

7. Links til andre hjemmesider

Pn.dk linker til vores produktkatalog på pnkatalog.dk, til webshoppen beslagfabrikken.dk, til forhandlere og til vores profiler på LinkedIn og Facebook. Denne privatlivspolitik gælder kun for pn.dk. Når du klikker videre, gælder den pågældende hjemmesides egen privatlivspolitik.

8. Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine oplysninger mod at blive slettet, offentliggjort, mistet, forringet eller komme til uvedkommendes kendskab.

9. Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder:

  • Ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig.
  • Ret til at få urigtige oplysninger rettet.
  • Ret til at få oplysninger slettet, i visse tilfælde.
  • Ret til at få behandlingen begrænset, i visse tilfælde.
  • Ret til dataportabilitet, i visse tilfælde.
  • Ret til at gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesse.
  • Ret til når som helst at trække dit samtykke tilbage. Det påvirker ikke lovligheden af behandlingen før tilbagetrækningen.

Kontakt os på ordre@pn.dk, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder.

10. Klage til Datatilsynet

Du kan klage over vores behandling af dine personoplysninger til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk

11. Ændringer

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik. Den seneste version findes altid på denne side.