PN Beslag indgår samarbejde med Domax

Endelig kan vi løfte sløret for et nyt samarbejde, som vi har arbejdet på det sidste års tid: PN er blevet forhandler af Domax, en af de største beslagproducenter i Europa!

Tilføjelsen af Domax til vores forretningsnetværk markerer en spændende udvikling for PN og tilfører en række nye produkter til vores nuværende produktsortiment. Derfor kan vi nu tilbyde et bredere udvalg af beslag, men vi introducerer også helt nye produktkategorier såsom stolpestøtter og skruefundamenter, skruer, bolte og på sigt praktiske opbevaringsløsninger til vores sortiment.

Domax blev grundlagt i 1991 som en familievirksomhed med fokus på produktion og distribution af beslag i Central- og Østeuropa. I dag har virksomheden etableret sig som en nøglespiller i branchen med fokus på international ekspansion og et bredt, innovativt produktsortiment. Produkterne er CE-mærket og møder europæiske standarder, og med eget forsknings- og udviklingslaboratorium garanterer beslagproducenten en høj standard inden for fremstilling af byggematerialer.

Den førende beslagproducent er bredt repræsenteret i Europa, men har endnu ikke opereret på det danske marked og store dele af det skandinaviske. PN er derfor første danske forhandler af Domax produkterne, med forhandlerret i det meste af Skandinavien. En titel vi er stolte af at kunne tilskrive os. Samarbejdet er ikke en erstatning for de produkter, vi i forvejen producerer og forhandler, men et værdifuldt supplement til vores nuværende produktportefølje, som styrker vores position i forhold til at imødekomme flere af vores kunders behov.

Kontaktperson
Christian Hartvig Torp 
+45 4055 5210
ct@pn.dk

Domax bygningsbeslag
Domax stolpebærere og stolpestøtter

  Domax produkterne 

Domax udmærker sig på et alsidigt produktsortiment, hvor innovation og kvalitet er nøgleord.
Nedenfor præsenterer vi tre kataloger med nogle af de produkter, vi nu har tilført vores produktsortiment.
Det første omhandler stolpestøtter og -bæringer, herunder bl.a. skruefundamenter, skruepløkker og jordskrueankre.
Dernæst følger kataloget med bygningsbeslag herunder bjælkesko, vinkelbeslag, ligejern, trækankerbeslag og hulbånd.
Det sidste katalog indeholder befæstigelse i form af skruer, bolte og søm.
Produkterne er i vid udstrækning CE-godkendte og deres certificeringer fremgår af katalogerne. 

Klik på et katalog for at åbne det og se de nye produkter!

Kvalitet, god service og bæredygtighed

Vi er enige med Domax om mange ting, og et fælles engagement i produkter af høj kvalitet og lang holdbarhed er en stærk drivkraft bag vores samarbejde. Derudover stræber vi begge efter at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores kunder, hvor fokus på hurtig levering og personlig service er kerneværdier. Vi er heldigvis også enige om, at vi sagtens kan passe på kloden uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor er bæredygtighed højt på dagsordenen, både hos Domax og hos os. Inden for de seneste år har Domax indført flere bæredygtige tiltag i produktionsprocessen på vejen mod en grønnere omstilling og miljøvenlige produkter. Det kan du læse mere om her. Alt i alt er samarbejdet mellem Domax og PN oplagt, hvis du spørger os.

Domax medarbejdere
PN Salgschef - Christian Hartvig Torp

Vil du høre mere?

Christian Hartvig Torp
Salgschef Danmark, Island og Færøerne

+45 4055 5210
ct@pn.dk